Gotlandske pelsfår

 

Som navnet siger, stammer de fra Gotland. De første peslfår kom til Danmark i slutningen af 1960'erne. Pelsfåret er et let og elegant får. Pelsen er krøllet i forskellige grå nuancer. Det er et vågent, robust og aktivt får med gode flok- og moderinstinkter. Egenskaber, der gør, at de klarer sig godt på marginaljord og hedejord. Når lammene er ca. 4 måneder, bliver de pelsmønstret. D.v.s. at vi laver en bedømmelse af pelsen på farve, krøl, pelshårets kvalitet og tæthed. Bl.a. ud fra denne bedømmelse vælger vi vores avlsdyr, tillige ser vi på lammenes størrelse og helhedsindtrykket. Moderdyrene bliver ligeledes bedømt hvert efterår. Hvordan har f.eks. deres produktionsevne været. For voksne er idealet : - 2 lam der på ca. 4-5 måneder har en levende vægt på hver 35 - 40 kg og et smukt pelsskind.

Tag med ud og kik på fårene en tåget eftermiddag i maj 2006 her (11 MB)

Gotlam er magert, saftigt og lidt mørkere end andet lammekød. Desuden kan det smages i kødet, at mine lam lever af en meget alsidig kost. De græsser på hedearealer med meget forskellig vegetation og på enge, der ofte er oversvømmet med saltvand.

Der er hvert år får, der af forskellige årsager må "sættes ud", af dem får vi fremstillet lækkert. fedtfattigt pålæg. Røgede køller, filet, spegepølse, rullepølse og grillpølser.